Intro
Af Presse

Billeder
Album

Af - Helle Jacobsen

Jeg har altid sunget: Bach, Verdi, Mozart, Beethoven, Brahms ... alle klassikerne i store kor og i mange år som medlem af et særdeles anerkendt kirkekor.

Jeg vidste, at jeg ville miste noget af mig selv, hvis jeg ikke sang. Sang giver mulighed for at udfri og udtrykke følelser, der ellers ligger skjult i bevidstheden.

I 1999 forlod jeg de to kor, jeg sang i dengang. Jeg trængte til at synge noget andet end klassisk musik. Jeg havde det sådan lidt 'det-har-jeg-prøvet' med det; men hvad skulle jeg erstatte det med? Tiden gik og det eneste, jeg sang, var godnat-sange for mine børn.

I maj 2004 så jeg dokumentarudsendelsen om Eva Cassidy. Hendes guddommelige stemme greb og holdt mig i et langt, åndeløst øjeblik. Her var en kvinde, som sang direkte fra hjertet og jeg genkendte blufærdigheden, der også kendetegnede hende.

Min kæreste havde spillet guitar engang – det havde jeg i hvert tilfælde hørt; men jeg havde faktisk aldrig hørt ham spille. Før vi tog afsted på sommerferie det år, overtalte jeg ham til at tage guitaren med, så vi kunne lave lidt lejrbåls-liv dernede. Vi fandt akkorder og tekster til Cassidys sange og kørte sydpå. Hver morgen, før solen blev for hed, sad vi og spillede og sang i nogle timer. Lars fik hurtigt fat i sit spil igen og viste sig at levere et perfekt og indfølt akkompagnement.

Cassidys sange lå fuldstændigt rigtigt for mig. Hendes udtryk, renhed, frasering, følelsesmæssige intensitet og hendes vidunderlige guitarspil er blevet den standard, vi søger henimod og stadig lader os inspirere af.

Da vi kom hjem, spillede vi sangene for nogle venner. Deres reaktion var bevægende: De var rørt til tårer. Det samme skete, da vi spillede sangene for mine forældre. En af deres venner skulle fejre fødselsdag og hendes datter engagerede os til at spille som en fødselsdagsgave til moderen. Fødselsdagsbarnet var meget bevæget, da vi spillede en lille koncert med de 5 – 6 Cassidy sange, vi havde indøvet.

Kort efter købte vi udstyr og var godt på vej med de sange og den lyd, jeg altid havde drømt om ... men aldrig rigtigt havde turdet håbe på, jeg kunne nå frem til. For mig er Cassidys sange et rendyrket følelsesmæssigt udtryk. Det føles som terapi at lytte til dem og at synge dem.

Med disse sange har vores liv sammen taget en ny drejning. Stuen er fyldt med gear og vi synger og spiller, så ofte vi kan, når børnene er lagt i seng. Det er en pragtfuld ting at være fælles om.

Det er sårbart at synge direkte fra hjertet. Når jeg synger, føler jeg mig meget nøgen og blufærdig, for der er ikke nogen rolle, jeg bare kan indøve, der er ingen rollemodel, jeg kan efterligne. Der er blot rene følelser og en åben kanal direkte til det sted, de kommer fra. Jeg føler mig afklædt og udstillet, hvor jeg i virkeligheden helst ikke vil udstille mig selv. Men jeg tror ikke, man kan skjule sit hjerte, hvis man gerne vil have, at folk kan høre og mærke det.

....

Vi bor på Sjælland i en lille landsby ved Slagelse, hvor vi er ganske tæt på Storebælt, skov og marker. Jeg er vokset op i en landsby i Nordsjælland og Lars kommer oprindeligt fra Als og har siden boet i USA og i Århus - så vi mødtes et sted midt i mellem: Tæt på Sjællands vestkyst - helt centralt i Danmark.


Af dato: 14/01/2006 @ 13:30
Sidst opdateret: 15/11/2007 @ 09:46
Kategori: Af


Udskriv preview Udskriv preview     Udskriv siden Udskriv siden


Nyhedsbrev
Tilmeld
Frameld
1292

Seneste nyhedsbrev

Besøg

 347018 Besøgende

 1 Besøgende online


  Site powered by GuppY v4.5.17 © 2004-2005 - CeCILL Free License