Vi er netop vendt hjem fra Kroatien, hvor vi har haft 14 dage med masser af sol, varme og musik. Så findes livet vel næppe bedre

Vi har holdt mange små koncerter på restauranterne omkring Rovinj - og blev særskilt inviteret til en lille, privat kultur-café for få og udvalgte publikummer. Faktisk var der kun ca. 10 tilhørere! Vi lærte, at det er en lige så stor udfordring at synge for 200 mennsker, som at holde en lille og meget personlig kulturcafé for et udvalgt publikum.
Det mest fantastiske var, at musikken og stemningen i kulturcaféen var så mættet, at tilhørerne blev så bevægede, at de græd. Det er en meget smuk og meget stor oplevelse at få lov til at bevæge mennesker på den måde. Sang og musik er magisk.
Nu er vi i skarp træning og glæder os til at spille for Kirke Stillinges borgere til sommerfesten på plejecentret.